BlackSquare

Effektiv produktion af medlemsblade med internettet som bindeled.

Medlemsbladet.dk er en webløsning der gør det nemt og effektivt at producere medlemsblade. Kernen i medlemsbladet.dk er selvbetjening og automatisering. Systemet kan integreres med eksisterende hjemmesider og er tæt integreret med Adobe InDesign, hvilket medfører at tidsforbruget ved grafisk opsætning reduceres mærkbart.

Vi har kontakt til grafikere og trykkerier og kan derfor tilbyde en pakkeløsning, der dækker hele bladproduktionsprocessen. Vores mål er at producere medlemsblade i høj kvalitet til så lav produktionsomkostning som muligt.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud.

Materialeindsamling
Hovedparten af materialet indtastes i et webbaseret administrationspanel der ligner det trykte medlemsblad. Der kan indlægges materiale helt frem til få timer før den grafiske produktion starter.

Grafisk opsætning
Materialet eksporteres som XML der er tilpasset skabeloner i Adobe InDesign. Derfor kan en stor del af den grafiske opsætning ske automatisk.

Distribution
Vi har samarbejde med forskellige trykkerier og regner gerne på alternative distributionsformer. Vi undersøger pt. mulighederne for online-magasiner, primært fordi Post Danmark's priser nærmer sig det ublu.

Annoncesalg
Vi har udviklet et enkelt online salgsværktøj så processen omkring kontakten til annoncører kan effektiviseres. Vi kan tilbyde at varetage annoncesalget på dine vegne, eller stille salgsværktøjet til rådighed.